Review

Tennisakademiet har været helt fantastisk for Frederik. Spillet har udviklet sig, der er kommet styr på temperamentet :-) Spilleglæden er bare blevet endnu større og han har fået de mest fantastiske tennisvenner.


Alt sammen pga jeres kæmpe engagement, positive energi og fantastiske træning. 

Kristina Hanibal, mor til Frederik (u12)

Claire Knudsen, u16

Ølstykke Tk


Medlem siden 1/5 2019

SPILLER: Hvordan er det at spille på Tennisakademiet?


Tennisakademiet har spillere fra hele Danmark, jeg har lært en masse nye mennesker at kende. Og selvom man ikke kommer fra den samme del af landet, er vi som spiller på akademiet stadig blevet rigtig gode venner. 

 

Det er fedt, når tennisakademiet holder camps, fordi så lærer man endnu flere spillere at kende, og så er det også bare rart, at have 1-2 dages tennis, sammen med andre spillere, som er samme alder som en selv, og som man normalt ikke spiller med i sin egen klub.

 

Trænerne på akademiet er også virkelig gode, og jeg synes, det er godt med ekstra træning uden for sin egen klub.

 

Tennisakademiets spillere er alle sammen på et forholdsvist højt niveau, og det gør træningen mere udfordrende, men også meget lærerig, fordi man hele tiden løfter hinanden og hjælper hinanden med at blive bedre, så vi bliver alle endnu bedre end vi var før.

 

Jeg fik træning af Karen Barritza, for første gang i mit liv hos Tennisakademiet, jeg havde mødt hende før det, men det var ikke til nogen træning eller til fx et event. Nu har jeg haft mødt hende et par gange, og hun er virkelig en god træner og en rigtig god spiller. Det var sjovt og lærerigt at få træning af en meget erfaren spiller, som jo også er en af Danmarks bedste spillere.

FORÆLDRE: Hvordan oplever du Tennisakademiet?


Vi har som forældre været rigtigt glade for Tennisakadamiet, da vi altid har mødt positive og meget engageret og dygtige trænere, der udover almindelig træning også bruger tid på at forklare, hvorfor de skal spille sådan, eller slå til bolden sådan, og det har været med til at give vores barn meget mere forståelse for tennis spillet udover det tekniske.


Træningen på akademiet har altid været helt i top og på et højt niveau, da både spillere og trænere altid har været meget engageret. Derudover har det været en positiv oplevelse, at ens barn er kommet til at træne med andre end lige de samme fra deres klub, og også som forældre at møde andre tennisforældre.


Overordnet set har akadmiet været med til, at give vores barn meget mere forståelse for tennisspillet, hvilket er lige så vigtigt som teknikken.


Rasmus Knudsen




Tennisakademiet er formidable til at motivere de turneringsaktive børn til at udvikle sig som hele spillere, hvor det mentale i kampsituationen er en væsentlig faktor. Akademiets trænere er dygtige til at se den enkelte spillers styrker og svagheder og med afsæt i det arbejde individuelt med spillerne.


Helt afgørende er dog fællesskabet på Tennisakademiet, hvor de turneringsaktive børn skaber stærke fællesskaber på tværs af klubberne, som bare gør det endnu sjovere at komme til en turnering.

Maria Kähler, mor til Valdemar, u12